Hedningene.dk

Jeg er moderator på en dejlig side, der hedder http://hedningene.dk/phpBB3/ som meget snart bliver 3 år. I den anledning har vi udskrevet en nem lille konkurrence, for en fødselsdag skal selvfølgelig indeholde gaver, og vi har besluttet, at gaven skal gives til en af vores dejlige brugere. Uden vores brugere var der ikke nogen hedningene.dk, og derfor synes vi, at det er en af jer der skal have gaven!

Kig ind på http://hedningene.dk/phpBB3/viewtopic.php?f=52&t=824 for at se konkurrenceregler, hvad præmien er og for at deltage. Jeg glæder mig til at modtage jeres bidrag!

Gudindedukke i forårshumør

Jeg har mange kreative og inspirerende venner. En af dem er min dejlige veninde Mia, der laver de smukkeste ting. Hun er på siden http://www.swap-bot.com/, hvor alle der kender hende altid håber på at få hende som partner (jeg ved i hvert fald jeg gjorde, da jeg var der, og gør når jeg kommer derind igen!).

Dette er det seneste hun har lagt op, en sprudlende og vidunderlig forårsgudinde:

Gør dig selv den tjeneste at gå ind og tjekke hendes galleri på flickr, der er utroligt mange inspirerende og smukke ting. Find hendes profil på http://www.flickr.com/photos/31521077@N06/

Song of Fey Cross

Apropos det forrige indlæg:

Outside of our town, at the edge of the forest
Two roads come together, they call it Fey Cross
And there at the crossroads, away from the roadside
There’s an odd mound of granite all covered with moss

Chorus:
Oh, soft is the pillow, all green and inviting
Sweet is the sound of a new faery tune
But beware of the voices that call you to sleep there
That call you to dream ‘neath the light of the moon.

The old people say there is music at Fey Cross
Music to call travelers off of the road
That calls them to sleep on the moss-covered hillside
And dream of the magical music below

The story is told of a sweet harper maiden
Who longed to know more than her master bestowed
She slept on the hill and the faeries sang to her
The first night a dance and the second an ode

Chorus

Again and again she went back to the hillside
Ignoring the warnings her elders implored
Night after night, the fey songs touched her heartstrings:
She learned them all greedily, longing for more

Her voice rang like silver, her steps turned to marches
She did her chores gladly in three-quarter time
She stepped through the village and dreamed of the fey songs
Of dancing, of chanting, of cadence and rhyme.

Chorus

Each night she slept out on the hill by the crossroads
She stayed every night for a year and a day
But one night, as she lay there peacefully dreaming
A wee faery bard came and whisked her away

They sing of her still in the town at the crossroads
The harper who longed to learn the fey songs
And all of the children grow up with this warning:
“Don’t listen at all: you may listen to long.”

Chorus

I see that you’ve slept seven nights on the hillside
I know your blood sings with beautiful songs
But hear now the voice of that foolish young harper
Who listened, who listened, who listened too long.

Tåge

Er der noget så magisk som tåge? Følelsen af, at alt det kendte er halvt skjult, så det bliver fremmed, følelsen af at man nærmest blot skal lukke øjnene og dreje rundt om sig selv, for at forsvinde ind i en anden verden. For mig har tåge altid været magisk, selv før jeg opdagede, at der fandtes andet end kristendom. Tåge og dis får mig altid til at tænke på elvere, på skjulte verdner, på gudinder og på magi.

Jeg har kendt til mange af de gamle sagn siden jeg var lille, og kort før jeg fandt hjem i min tro var jeg i Sverige med skolen jeg gik på, og da jeg ikke brød mig meget om dem jeg gik på linie med eller den anden linie vi var sammen med, tilbragte jeg meget tid på at strejfe alene rundt i den skov vi havde lejr i. De svenske skove er helt anderledes end de danske, der er en meget let genkendelig ”Ronja Røverdatter”-følelse deroppe, og en dag jeg var ude at gå, så jeg elverpigerne danse i solnedgangen.

Jeg var på vej tilbage til vores lejr, og ikke så langt derfra var der en åbning i skoven, en lille eng. Jeg husker tydeligt at jeg kom gående op af grusvejen, efter en dejlig tur i skoven, hvor jeg havde nydt det bløde mos under mine fødder og følt et nærvær i skoven der ikke helt kunne forklares med dyr. Pludselig åbnede træerne sig op og afslørede engen på en måde de ikke havde gjort før, og der, blandt de sidste lange, gyldne solstråler, dansede utydeligt skikkelser rundt i tågen. Jeg blev kun stående et kort øjeblik og kiggede, for man ved aldrig om de gamle sagn er sande, og selvom jeg ikke brød mig om dem jeg var der med, ville jeg egentlig gerne hjem til min familie igen.

En anden aften jeg husker ganske tydeligt var i England, i november sidste år. Jeg var lige kommet til London fra Liverpool og var blevet hentet på busstationen af Rob, en ven jeg skulle bo hos, og da vi gik fra toget var det ligesom om luften ændrede sig. Det var stjerneklart, der var kulde i luften, på den friske måde der bider i kinderne, og får mig til at smile og tågen hang let og smuk, som et slør over kvarteret. De fleste blade sad stadig på træerne i smukke farvesymfonier og lygtepælene kastede et gyldent lys på vores vej. Det var både smukt og romantisk, og det ville ikke have undret mig spor, hvis en gudinde eller elver var trådt ud af tågen og havde bedt os uføre en opgave for hin.

Sidste gang jeg passerede Lillebælt, lå der en tyk tåge der strakte sig helt fra Odense til Vejle og mens vi kørte over broen, var det som at køre i en verden langt herfra. Det eneste der kunne ses var lidt af broen, hverken vandet under os eller de lys jeg måtte formode befandt sig på bredden et sted var til at se. Det eneste der kunne ses af landskabet var små øer af lys, når vi passerede huse der lå tæt nok på jernbanen til, at de kunne ses gennem tågen. Denne gang kom jeg ud på den anden side det sted jeg havde tænkt mig, men en dag finder jeg måske en anden verden på den anden side af tågen. Hvem ved?


Lady of the Silver Wheel

Om sangen siger Damh The Bard:

I had written three songs about Blodeuwedd, and wanted to write a song dedicated to her darker sister, Arianrhod. She was my guide through my Ovate grade studies with the OBOD, so this is my gift to you, Lady of Changes.

High in the Castle of Glass,
A Silver Wheel turns in the night,
Slender hands guide a thread,
Keeping it true, keeping it tight,
As it spins, fate it begins,
To opens its eyes,
Lady of the Moon, of the Stars,
In the Spiral Castle I hear you sing.

(Chorus)
Lady of the Silver Wheel,
Lady of the Silver Wheel,
Arianrhod, Lady of Changes you spin the Web of Life.

Gather up every thread,
Weave them together, join them as one,
The spindle begins to turn,
A soul’s new journey has begun
On the Earth, with every birth,
So the web that joins together all life
Is as one, daughter and son,
Animal, human, old and young.

(Chorus)

Autumn begins to fall,
And the Moon wanes and seasons grow cold.
We all hear the Raven’s call,
Some while young, others grow old,
Oh she sings, the last chorus begins,
With a voice as gentle as Winter’s Lace,
A new thread through the wheel it is fed,
Woe to those who see her face.

Cerridwen’s Cauldron – starten

Cerridwen’s Cauldron er nu også navnet på en ring på Fyn. Lige nu består den af Hans, Karina og mig selv, men ringen er åben for alle, så hvis du kunne have lyst til at høre mere, er du mere end velkommen til at kontakte mig. Vi har ikke lagt os fast på en retning, da vi ikke har lyst til at begrænse os. Vi arbejder med de ting vi har lyst til, tager de emner op der interesserer os og lærer nyt om, hvad der fanger vores opmærksomhed. Indtil videre har vi snakket om at lave røgelse på et tidspunkt og der er bred enighed om ritualer holdt udenfor. Vi har besluttet indtil videre at mødes ca. en gang om måneden, og næste møde er d. 19 februar. Desuden regner vi med hovedsaligt at mødes i Svendborg hos Karina, men det ligger ikke fast, så vi mødes der, hvor det er mest praktisk.

Ringen er navngivet efter Cerridwen’s Cauldron, fordi den indeholder al inspiration og viden, og dette er i mine øjne essensen af magi.

It was in the beginning of Arthur’s time there lived in Penllyn a man named Tegid Voeland his wife Cerridwen. Born to him and his wife a son named Morvran ab Tegid, the most ill-favored man in the world and a daughter named Creirwy. Cerridwen, his mother, thought that he was not likely to be admitted among men of noble birth by reason of his ugliness, unless he had some exalted merits or knowledge. So she resolved, according to the arts of the books of the Fferyllt, to boil a cauldron of Inspiration and Science for her son, that his reception might be honorable because of his knowledge of the mysteries of the future state of the world. Then she began to boil the cauldron, which might not cease to boil for a year and a day, until three blessed drops were obtained of the grace of Inspiration. And she put Gwion Bach, the son of Gwreang of Llanfair in Caereinion, to stir the cauldron, and a blind man named Morda to kindle the fire beneath it.

She charged them that they should not suffer it to cease boiling for the space of a year and a day. She, herself, according to the books of the astronomers, and in planetary hours, gathered every day of all charm-bearing herbs. One day, towards the end of the year, as Cerridwen was culling plants and making incantations, it chanced that three drops of the charmed liquor flew out of the cauldron and fell upon the finger of Gwion Bach. By reason of their great heat he put his finger to his mouth, and the instant he put those drops into his mouth, he foresaw everything that was to come, and perceived that his chief care must be to guard against the wiles of Cerridwen, for vast was her skill. In very great fear he fled towards his own land. The cauldron burst in two, because all the liquor within it except the three charm-bearing drops was poisonous. The horses of Gwyddon
Garanhir  were poisoned by the water of the stream into which the liquor of the cauldron ran, and the confluence of that stream was called the Poison of the Horses of Gwyddon, from that time forth. There upon came in Cerridwen and saw all the toil of the whole year lost. She seized a billet of wood and struck the blind Morda on the head until one of his eyes fell out upon his cheek. He said, “Wrongfully hast thou disfigured me, for I am innocent. Thy loss was not because of me.” “Thou speakest truth,” said Cerridwen, “it was Gwion Bach who robbed me.” She went forth after him, running. He saw her and changed himself into a hare and fled. So she changed herself into a greyhound and turned him. He ran towards a river, and became a fish. She, in the form of an otter-bitch, chased him under the water, until he was fain to turn himself into a bird of the air.

She, as a hawk, followed him and gave him no rest in the sky. Just as she was about to stoop upon him, and he was in fear of death, he spied a heap of winnowed wheat on the floor of a barn. He dropped among the wheat, and turned himself into one of the grains. Then she transformed herself into a high-crested black hen, and went to the wheat and scratched it with her feet, and found him out and swallowed him. As the story says, she bore him nine months, and when she was delivered of him, she could not find it in her heart to kill him, by reason of his beauty. So she wrapped him in a leather bag, and cast him into the sea to the mercy of the Gods. So, the great poet, Taliesin made an entrance into this world.


Why do you call yourself a witch?

Når man møder nye mennesker er en form for præsentation påkrævet. Alt efter hvem jeg står overfor, vælger jeg nogle gange at lade ordet “hedning” være en del af min præsentation, andre gange udelader jeg det, fordi jeg ikke finder det relevant i sammenhængen. Ofte, hvis vi har fælles bekendte, er jeg allerede præsenteret som “heks”. Og alt efter, hvem jeg står overfor, er reaktionen forskellig. Nogle synes det er spændende og vil høre mere, andre siger noget i stil med “Fedt! Det er jeg også!” og andre igen stiller sig fuldstændig uforstående overfor det.

Den sidste gruppe er som regel dem der stiller de “dumme” spørgsmål og som regel dem der har opdaget det fordi de har set pentagrammet eller overhørt en samtale. Spørgsmål som “Er du satanist?”*, “Jamen hekse er da sådan nogle gamle, krumbøjede nogle med vorte på næsen?” eller “Hvorfor kalder du dig heks, hekse er onde?!”

Jeg kalder mig ikke selv normalt heks, da jeg ikke føler det er en titel jeg har “fortjent” (endnu). Jeg lever ikke op til det billede jeg har af en heks i mit hoved (endnu), og derfor er det ikke en titel jeg vil påtage mig selv. Men det skal ikke forhindre mig i at have en mening om ordet og brugen af det, og det er en mening jeg hellere end gerne lufter, når folk kommer med “dumme” spørgsmål eller kommentarer.

Heks er et stærkt ord, fordi det i århundreder har været tæt forbundet med magi, helbredelse, forbandelser og urter, for blot at nævne nogle få. En heks var i folkeøjne både en omsorgsfuld hjælper og en farlig fjende, en person der både kunne helbrede og bringe død og ulykke, et faktum der er afspejlet i historier, myter og eventyr op gennem tiderne. Ordet og titlen heks har en lang historie, en historie alle dem der i dag kalder sig hekse stadig bidrager til. Det er et godt ord, fordi det er et ord alle kender, det er et ord der bringer billeder frem af mennesker (hovedsaligt kvinder) i naturen der samler urter, mennesker der laver sære og ukendte ritualer, mennesker der er anderledes og på en måde står udenfor.

Der er ikke mere ondt i ordet heks end i ordet revisor eller mor. Eller ordet kristen for den sags skyld. Alle har de dækket over både “gode” og “onde” mennesker gennem tiden (to begreber jeg egentlig ikke bryder mig ret meget om, dikotomi er ikke lige min kop te), men alligevel er heks blevet forbundet med ondskab og nederdrægtighed gennem så mange år, at det i mange folks bevidsthed nærmest er synonymer. Hvilket så er grunden til de nogle gange meget negative reaktioner man kan støde på rundt omkring.

Når en person i dag kalder sig heks, er det ikke kun en beskrivelse af, hvad personen er og laver, men også et krav om at at redefinere ordet. Hedenskab og hekse som det ser ud i dag, bliver mere og mere udbredt i samfundet, og jeg kan kun håbe, at med denne udbredelse vil billedet i folks bevidsthed gradvist ændre sig fra eventyrheksen til et mere tidsvarende billede af nutidsheksen.

*Klassikeren, hvem har egentlig ikke fået det?

“Why do you call yourself a Witch?
Why do you dress yourself in black?
Why don’t you use some other word
And get the devil off your back?”
I call myself a Witch because
A Witch is what I am
And like a Jew in Nazi Germany
I don’t define my name
To suit the Master Plan
The Propaganda Man
Never again! Never again!

“Why do you call yourself a Witch?
You know we just don’t understand
People will think you’re sinister
You know they’ll say your soul is damned!”
I call myself a Witch because
I don’t believe the lie
That the Creator is a macho man
Who wants to tell me what to do
Until I die
For pie in the sky
That’s such a lie! That’s such a lie!

I don’t believe in Satan
He’s a poor excuse for Pan
I’m a child of Holy Mother Earth
And I’m gonna stand up to
The Propaganda Man
In every way I can

“Why do you call yourself a Witch?
Such a pretentious fantasy!
Magic is just a childhood dream
Come on and face reality!”
I call myself a Witch because
I’m not afraid to tell
That the magic is in Life itself
Not just in some ancient book
Or secret spell
And I know damn well
That there’s no Hell
Except the Goddess of that name

No, the devil doesn’t turn me on,
He’s too much of a chauvinist pig
No self-respecting feminist
Would be caught dead around
A masculine ego that big

“Why do you call yourself a Witch
And talk of Witchcraft openly?
Wicca’s a nice disguise to use*
When you’re in mixed company”
I call myself a Witch because
There’s power in the word
There’s power in the truth about
What we really feel
And who we really are
Live by the Star
And you’ll go far
Yes, you’ll go far

“Why do you call yourself a Witch?”
Because a Witch is what I am!
“Why do you call yourself a Witch?”
Because a Witch is what I am!

Pagan ways

En musiker der inspirerer mig meget, er en mand der kalder sig Damh The Bard. Han skriver nogle utroligt smukke tekster, når han fortæller historier, står gåsehuden på alle i lokalet, og hans foredrag er altid inspirerende. Derudover er han helt enormt flink at snakke med, han har altid et smil, et kram og en lille sludder til dem der nærmer sig ham. Da jeg præsenterede hans musik for nogle jeg kender, var dette sangen der virkelig bed sig fast, og derfor er det den jeg vil præsentere som den første. Den beskriver faktisk ret udmærket de følelser man (i hvert fald jeg) sidder med omkring det at være hedning og tro på noget andre anser for bare at være gamle historier. Der kommer til at dukke en del Damh-sange op efterhånden, for der er mange jeg gerne vil dele. Hans måde at beskrive ting på er utroligt rammende, og mange af hans sange er om gamle myter, hans måde at genfortælle historierne til et bredt publikum. Han er klart min yndlingskunstner indenfor hedensk musik og han har inspireret mig meget siden jeg fandt hans musik.

Take a look at your TV screen,
It’s a window bright and clean,
Another wife swapped,
What does it all mean?
Elder Brother you’re never wrong,
Show weak people acting strong,
So I look outside,
To see the green.

(Chorus)
Do you dream of drinking from the Grail?
That the truth is held within a tale,
And Arthur sleeps now, ready to return?
Do you know that Jack lives in the Green,
That things are never as they seem,
And life is more than the money that your earn.

Rhiannon rides her horse,
It’s just a tale of course,
An old story,
Of times gone by.
But sit with me on this hill,
See how things become so still,
And who is that Lady,
Riding high?

(Chorus)

Spring has come and have you seen,
The Morris dancers on the green?
Just a bit of fun,
To pass the days.
But there is magic in their dance,
The season’s blessed and not by chance,
So I raise my glass,
To our Pagan Ways.

Seglet på himlen

På skyfrie aftener kan jeg se månen fra min sofa. I aften er hun ny og smuk, et slankt men tydeligt segl på himlen. Jeg elsker månen i alle hendes afskygninger, men jeg har altid syntes, at den slanke måne, hvad enten hun er til- eller aftagende, er den mest poetiske. Hver fase har sin egen skønhed. Denne fases skønhed er en skrøbelig og kreativ, den giver mig lyst til at sætte gang i projekt efter projekt. Det er tiden for nye begyndelser, tiden hvor inspirationen slår ned i flæng og idéerne ikke vil lade mig være.

Noget af det bedste til at holde energien i gang er musik til arbejdet. Desværre kender jeg ikke rigtigt nogle sange om nymånen. Jeg kender et par stykker om fuldmånen og en enkelt om (hvad jeg tolker som) den aftagende, men ingen om den nye. Hvis du kender nogle er du mere end velkommen til at fortælle mig om den, gerne med et link til sangen, hvis muligt, så jeg kan høre den. Hvis jeg havde evnerne, skrev jeg hellere end gerne selv en sang, men min kreativitet udfolder sig på nogle lidt andre områder.

Dette er blot et kort indlæg, fordi synet af månen gav mig lyst til at skrive en smule om hende, senere har jeg tænkt mig at skrive nogle lidt mere uddybende indlæg om de forskellige månefaser.

En ny start

Denne blog vil komme til at omhandle den magiske del af mit liv, der er min tro.

Det nye år byder på oplevelser og udfordringer, og selvom jeg hvert år lover mig selv, at i år skal jeg alt muligt, så har jeg i år nogle bedre forudsætninger for det end jeg plejer. Så nu må jeg bare håbe og arbejde på at det lykkes.

Jeg er lige nu i dialog med to andre om at starte en ny cirkel op på Fyn. Det er indtil videre kun i planlægningsfasen, og vi har første, indledende møde d. 22 januar, så der skulle gerne komme en opdatering kort derefter.

Derudover har jeg meldt mig til en hekseweekend d. 18 februar, hvis jeg kan få passet min hund, jeg skal med til den hedenske sommerlejr, og jeg pønser lidt på, om jeg kan få råd til at tage til Witchfest igen i år. Desuden er der de faste ritualer med gruppen omkring Horsens, og forhåbentlig flere ritualer med udspringeren af hyggemødegruppen og ligeledes flere hedenske hyggemøder. Kom gerne og vær med, jo flere jo bedre.

Hyggemødegruppen: http://www.facebook.com/group.php?gid=347330797635

Ritualgruppen: http://www.facebook.com/group.php?gid=118467868176951

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.